Typiske spørgsmål
Vægt og aldersgrænse
Tandemudspring har ingen aldersgrænse som udgangspunkt – men er du i tvivl så kontakt os før du booker. Er du under 18 år skal du have skriftlig tilladelse af dine forældre/værge.
Børn er mere end velkomne – vi har tidligere erfaring med at springe med børn.
Solospring er der en aldersgrænse på 16 år.
Vægtgrænsen for et tandem faldskærmsudspring er 100 kg.
Handicappet eller fysiske begrænsninger
Er du handicappet, sidder i kørestol eller andet, så skriv til os før du booker – så undersøger vi mulighederne. Vi har tidligere erfaringer med udspring med blandt andet kørestols brugere, handicappet, blinde og døve.
Vores dropzoner er kørestolsvenlige, dog har vi ikke handicap toilet desværre.
Polterarbend og andre arrangementer
Vi er altid friske på at give jer en sjov oplevelse, og har du lyst til at have et kostume på under springet, er det som regel ingen problem. Vores instruktører sætter altid sikkerheden i top, og vil derfor vurdere den enkelte situation.
I er velkomne til at møde op og starte jeres arrangement hos os, hvor I kan føle jer hjemme i hyggelige omgivelser.
Tilskuer, familier og venner
Vi har plads til alle der vil komme og se på mens du oplever drømmen at springe i faldskærm.
Vores dropzoner er indrettet hyggeligt med indendørs og udendørs sofaner og borde hvor man kan spise sin mad. Vi har en bar hvor man kan købe kaffe, vand, sodavand, øl, chips og toast.
Faldskærmene lander få meter fra tilskuer pladsen.